Hvad sten betyder for Tove og Knud

Min første sten købte jeg i 1992 på en stenmesse - det var en apachetårer.

Jeg havde mistet min søn Kim ved en trafikulykke - han kørte galt på sin nye motorcykel, som han var rigtig glad for - men i et sving mistede han herredømmet over motorcyklen og kørte ind i en mast - og var død på stedet.
Jeg havde meget hjælp ved min familie og mine venner, men manglede "noget" der kunne bygge mig op indenfra - og så fandt jeg denne apachetårer, som jeg havde i mange år, og som jeg følte hjalp mig meget. - Jeg havde den med overalt, og følte at jeg kunne klare mig, når jeg havde denne tæt på mig.
Så begyndte jeg at læse om sten og krystaller, og det fasinerede mig meget, og da jeg også interesserer mig for mine medmennesker, har jeg i årenes løb fundet frem til rigtig mange sten, som jeg så har givet videre, med det budskab som stenen står for - og har hjulpet mange med at komme videre i en vanskelig situation.
Samtidig tror jeg dog også på at "tro kan flytte bjerge" - men hvis man har en sten eller krystal og tror på denne kan hjælpe dig på vej, og du hver gang du ser eller mærker den, tænker på at den hjælper dig på vej, er det svært at vide om du healer dig selv eller om det er stenen. - MEN, det er resultatet der tæller, og hvis du kommer derhen hvor du gerne vil være, er det jo ret fint.
Så Knud og jeg glæder os til at "hjælpe andre på vej" - ved at drive netbutikken azurit.dk.
Kærlig hilsen fra Tove

Klik her for vores mobilside